Kære alle
Vi håber, at I har haft en forrygende sommer og er klar til at fordybe jer i slægtsforskningen.
Vores sæson begynder som annonceret i morgen, den 12.9. til sædvanlig tid kl. 19, men i lidt andre lokaler.
Vi har nemlig ikke kunnet få vores hidtidige lokale på Sydpolen og må derfor tage til takke med caféen samme sted.
Vi håber, at det kan blive lige så hyggeligt, som det plejer, og vi glæder os til at se rigtig mange af jer til såvel foredrag som medlemsaftener. Der vil som sædvanlig være vagt ved døren fra kl. 18.45, og skulle I komme efter kl. 19, kan I ringe til undertegnede på tlf. 20 28 76 11.
I morgen vil vi præsentere sæsonprogrammet, hvor der stadig er enkelte medlemsaftener uden emne. Der er altså mulighed for at få indflydelse på, hvad vi skal beskæftige os med.
For bestyrelsen har sommeren desværre budt på lettere turbulens.
Problemer med samarbejdet førte nemlig til, at vores bestyrelsesmedlem Jørgen Kristensen valgte at forlade bestyrelsen. Det er beklageligt, når samarbejdsproblemer ikke kan løses, især når man derved mister gode kræfter. Den resterende bestyrelse har da også taget beslutningen til efterretning, og vi vil her benytte lejligheden til at takke Jørgen for hans indsats i bestyrelsen det sidste 1½ år. Det er især hans fortjeneste, at foreningen oplever medlemsfremgang og øget fremmøde til medlemsaftenerne.
Tusind tak for indsatsen!
Da vores suppleant Jette Dyrhøj er indtrådt i bestyrelsen, er denne atter fuldtallig, men vi kommer nok ikke uden om at skulle rekruttere et nyt bestyrelsesmedlem til næste generalforsamling.
Så er I advaret!
Tilbage står kun at sige: På glædeligt i gensyn i Danske Slægtsforskere Næstved.