Rigsarkivet gør slægtsforskning sværere

Kilde: Danskernes Historie

Man siger vist, at privilegier først opfattes, når de bliver fjernet. Det må være den rette bemærkning i forhold til Rigsarkivets nye politikker om adgang til arkivalier. Adgangen bliver strammet væsentligt, så det bliver markant sværere at få information om ens familie til slægtsforskning.

To forskellige initiativer udsprunget af Rigsarkivets juridiske afdeling sætter nemlig nye begrænsninger for, hvad man som slægtsforsker har adgang til.

For det første er ordningen med strakstilladelser suspenderet. Strakstilladelser har længe været anvendt på Rigsarkivets læsesale til uden ansøgning på forhånd at læse:

• Kirkebøger, der er mellem 50 og 100 år gamle
• Folketællinger fra 1945 til 1970
• Skifter og testamenter, der er mellem 50 og 75 år gamle
• Søgemidler, der er nyere end 75 år, som fx journaler og kartoteker, navneregistre

Det skal bemærkes, at godkendelse til at se disse materialer alene har krævet, at man underskrev en fortrolighedserklæring på læsesalen, men det var ikke nogen betingelse, at man havde en familierelation til de undersøgte. Jeg kunne således se hele folketællingen 1950 på læsesalen, hvis jeg ønskede det.

Rigsarkivet har oplyst, at brugen af strakstilladelser skal vurderes af Rigsarkivets juridiske afdeling. Det skyldes, at det er materialer, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, som er nyere end 75 år. Man kan undre sig over, at Rigsarkivet ”pludselig” finder ud af dette, når ordningen har fungeret i årevis.

Sagen vil blive afklaret i september måned, men der er vist ingen tvivl om, at juristerne igen får deres vilje baseret på risikominimering og forsigtighedsprincipper. Rigsarkivet henviser til, at man i stedet kan søge om adgang gennem den almindelige ansøgningsproces om adgang til arkivalier nyere end 75 år, og sådan må man forvente det også bliver fremover. Dette er i sig selv en voldsom stramning, da man ikke kan ansøge om adgang til arkivalier, med mindre man har en relation til de involverede.

Det ironiske er så, at man samtidig strammer op på godkendelser af ansøgninger om adgang til arkivalier med personlige oplysninger nyere end 75 år.

Rigsarkivet har oplyst, at de normale ansøgninger om adgang i dag resulterer i flere afslag end tidligere. Dette sker for at varetage hensynet til privatlivets fred for dem, som oplysningerne omhandler.

Tidligere kunne man være relativt sikker på, at man fik godkendt adgang til en sag, der omhandlede ens nærmeste familie. Sådan er det ikke længere. Rigsarkivet har oplyst, at når det gælder fx faderskabssager, straffesager, sundhedsoplysninger, adoptionssager og dødsattester, der indeholder dødsårsag, gælder der nu væsentligt strammere betingelser. Man kan nemlig fremover kun få adgang til at se sådanne oplysninger, hvis ansøgeren har et berettiget formål i henhold til dansk ret.

Slægtsforskning generelt falder ikke ind under et berettiget formål i henhold til dansk ret, så det er næppe for stærkt et udtryk at sige, at dette er en bombe under vores slægtsforskning, når det handler om personer i 1900-tallet.

I de næsten ti år, hvor Asbjørn Hellum var rigsarkivar, skete der en voldsom positiv udvikling i Rigsarkivets fokus på at give slægtsforskere adgang til informationer – noget som Rigsarkivet er forpligtet til i henhold til bemærkningerne til arkivloven. Men nu går det den forkerte vej. Og det er nedad – med forringelser af slægtsforskernes muligheder.

Dette blogindlæg er alene udtryk for forfatterens holdninger.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online